MS_Nyborg2023_0724_high

Dansk Selskab for Forskning i Multipel Sklerose arbejder for at fremme forskning i multipel sklerose (MS). Selskabet afholder mindst et årligt videnskabeligt møde samt rådgiver og koordinerer i forbindelse med dansk forskning i MS og deltagelse i internationale forsknings-samarbejder.

Selskabets engelske navn er ”Danish Society for Research in Multiple Sclerosis”, forkortet DAREMUS.

Næste årsmøde afholdes 29.-30. maj 2026


(se kalender)

DAREMUS på LinkedIn

følg os her: https://www.linkedin.com/company/daremus/

Nyheder

18/06/2025

STORT TILLYKKE TIL VINDERNE AF DETTE ÅRS FORSKNINGSTALENT PRISER

Efter et vel afholdt årsmøde 2025 kan vi sige tillykke til dette års vindere af DAREMUS forskningstalent prisen:

  1. Plads: Mie Reith Mahler
  2. Plads: Michelle Hansen

Vinderne af året posterkonkurrencer var:

  1. Plads: Frederik Novak
  2. Plads Hanna Joensen

Vi glæder os allerede til næste års konkurrence.

06/02/2025

SCLEROSEFORENINGENS MEDICINSKE PULJE og BEDRE LIV PULJE 2025 OPSLÅET

Scleroseforeningens Forskningsråd og Bedre Liv bedømmelsesudvalget uddeler støtte til videnskabelige projekter.

Puljerne er på henholdsvis 8.550.000 kr. og 1.500.000 kr.

Deadline for bedre liv puljen er d. 11. april kl. 12.

Deadline for den medicinske pulje er d. 16. april kl. 12.

Se mere her:

Søg støtte til medicinsk forskning | Scleroseforeningen

Søg støtte til forskning i bedre liv | Scleroseforeningen

03/01/2025

Invitation til DAREMUS årsmøde 2025

Bestyrelsen i DAREMUS inviterer hermed til det årlige Nationale MS Forskningsmøde, der finder sted den 23.-24. maj 2025 på Hotel Sinatur i Nyborg. I det følgende finder du invitation til mødet med information omkring tilmelding mv.

Det foreløbige program er offentliggjort og kan findes under “Årsmøde”. Vejledning for indsendelse af abstracts fremgår under “Formularer”.

Deadline for indsendelse af abstracts er d. 4. marts.

03/01/2025

Vejledning til ansøgning om midler fra Rejsepuljen til støtte til kongresser og videnskabelige møder

Scleroseforeningens Forskningsråd kan bevilge støtte til deltagelse i kongresser og videnskabelige møder, hvor deltageren skal fremlægge egne videnskabelige, scleroserelevante arbejder. Der kan gives støtte til rejseudgifter svarende til den billigste rejsemulighed, hoteludgifter samt til kongresgebyr og tryk af eventuel poster.

Der gives ikke støtte til kurser, almindelige opholdsudgifter, dagpenge eller til møder/konferencer, der allerede er afholdt inden ansøgningsfristen. Støtte til udlandsophold i forbindelse med fælles projekter mellem danske og udenlandske forskningsgrupper, skal søges via den Medicinske Forskningspulje, der kan søges en gang årligt.

Ansøgningerne vurderes af Rejseansøgningsudvalget, bestående af formanden, næstformanden og patientrepræsentanten i Forskningsrådet. Der kan sædvanligvis kun opnås støtte til én rejse årligt.

I følgende perioder er Rejsepuljen åben for ansøgninger:

– 2. januar til og med 1. februar 2025

– 1. maj til og med 1. juni 2025

– 1. september til og med 1. oktober 2025

Puljens størrelse i 2025: kr. 200.000”